Nyhedsbrev – primo marts

Kunstrunden Sydvestjylland – Nu også på tysk


Kære kunstrunde-venner

Nu sker der noget igen.

I næste uge er følgende klar til dig:
• 25 Kataloger i tysk udgave
• 20 Kunstrundepas i tysk udgave
• 5 A4 plakater i dansk udgave
• 5 A4 plakater i tysk udgave
idet vi beder om din hjælp til at sprede det gode budskab.

Vi vil gerne have, at vores mange tyske påskegæster skal føle sig velkomne hos os. Derfor ligger katalog, A4 plakat og pas nu også klar i en tysk udgave. Også denne gang har vi valgt at spare de penge, som det vil koste at sende materialet ud til dig. I stedet kan du fra mandag den 12. marts 2012 hente de nye tryksager på dit turistbureau.

Katalog med kort og pas
Egner sig til at lægge frem, hvor der færdes mange af vores tyske gæster. Det gælder i dit eget galleri, men også hvor du ellers har mulighed for det. En god håndfuld alle steder. Den skal spredes målrettet.

Hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem, spisesteder og andre turistaktører vil blive forsynet af turistmedarbejderne på turistbureauerne. 

Der er mere på vej
Du vil her i marts modtage noget elektronisk materiale – en pdf, som du bare kan sende videre på mail til din egen kundekreds. Endelig vil du ultimo marts kunne hente en bunke frieksemplarer af vores 24 siders avistillæg, som udkommer med JyskeVestkysten søndag den 25. marts 2012. 

Åbningsarrangementet
Skærtorsdag den 5. april 2012 kl. 14-16 er der åbningsarrangement i Jernstøberiet i Ribe. Du er meget velkommen til at komme og få et glas vin og en snak med de andre deltagere. Du skal ikke aflevere billede eller lignende til åbningen, da der hænger en udstilling i Jernstøberiet i påsken.

Men: Husk at vi skal have dit eget materiale i Infocentret, så det skal du medbringe, gerne op til 200 brochurer, foldere eller hvad du end bruger som PR-materiale.
Hvis du ikke kommer til åbningen, bedes du sørge for at mit eget materiale bliver bragt til Infocentret inden åbningen eller evt. afleveres til anden deltager, som kan tage det med.

Hvis du mangler kataloger eller andet materiale, så kontakt os telefonisk.

Pressedækning
Foreløbig har vi gjort følgende:
- 24-siders tillæg udkommer i JyskeVestkysten den 25. marts 2012.
- Helsides annonce i Kunstavisen medio marts.
- Artikel i Hjertingposten slut marts.
- Helsides annonce og presseomtale i turistavisen Blå Stunder.
- Vi bliver omtalt i Storebælts Nyhedsbrev øst op til påsken.
- Flere hoteller er gået sammen om en fælles annonce i Politiken om overnatning og
Kunstrunden.
- Vi har fået lovning på at komme i TV-Syds weekendomtale op til påsken.
- Vi udsender pdf-flyers til alle deltagere så I kan invitere egne gæster.
- Vi sætter arrangementet på Kultunaut.
- Vi arbejder lige nu på pressemeddelelser til alle lokalaviser.
- Der bliver skiltet på mange indfaldsveje med bannere.

Vi vil gerne have fotos fra Kunstrunden, så husk at tage fotos på åbningsdagene.
Hvis I har gode ideer til anden pressedækning, så sig til.

Ring hvis du er i tvivl –

Mange hilsner
Preben Schmidt og Niels Kongsbak
36 97 35 40             29 86 24 30